Gendannet boyband kommer til dansk festival
27. maj lægger Jelling Festival scene til det irske boyband.
Det irske boyband Westlife kommer til Jelling Festival.
Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.
Det bliver den eneste festival, som Westlife besøger i Danmark. Jelling Festival er da heller ikke sen til at kalde bandet for ’årets hovednavn’.
Bandet fik sin debut og 14 gange har en Westlife-sang ligget nummer 1 på den engelske hitliste - en præstation kun overgået af The Beatles og Elvis Presley.
Til maj giver Westlife årets eneste festivalkoncert på dansk grund på Jelling Musikfestival, som en del af deres Wild Dreams Tour, der begyndte i 2022 med blandt andet en udsolgt koncert på Wembley Stadium.
»Vi er ekstremt glade for at have fået Westlife til Jelling. De er lyden af årtusindeskiftet og den store boybandæra, som vi ved mange af vores gæster elsker. Og så har Westlife vokset sig fra et ungt boyband til en stor og respekteret popgruppe med et ambitiøst show, som jeg er sikker på,kommer til at skabe en kæmpe fest i Jelling«, siger Gaute Niemann. der er programchef for Jelling Musikfestival.
Vilde rekorder og Ed Sheeran-samarbejde
Westlifes sejrsgang har kastet flere af sig. Bandet har solgt 55 millioner albums verden over, og er dermed den gruppe i Storbritannien, der har solgt flest albums i det 21. århundrede.
Gruppens syv første singler gik alle direkte ind som nummer 1 på den engelske singlehitliste – en bedrift, som intet andet band før eller siden har formået.Siden comebacket i 2018 - efter seks års pause fra musikscenen - har de fire medlemmer holdt sig varme med nye albums.
Blandt andet i samarbejde med Ed Sheeran, der er erklæret fan og ofte har et Westlife-nummer på sætlisten til sine egne show.
På albummet ’Spectrum’, der gik nummer 1 både England og Irland, var Ed Sheeran med til at skrive førstesinglen ’Hello My Love’.
Senest har Westlife udgivet albummet ’Wild Dreams’ fra 2021, der ligeledes ramte toppen af albumcharten iUK.
Westlife indtager Store Scene på Jelling Musikfestival lørdag d. 27. maj 2023.