Fortsæt til indhold

Linse: »Min far er død«

Det skriver den kendte tv-stjerne i et opslag på Instagram.

Kultur og byliv
jro

Tv-personligheden Linse Kessler har mistet sin far, Ole Luther Christiansen.

Det skriver hun i et opslag på sin Instagram-profil.

Ifølge opslaget døde han mandag aften, 83 år gammel.

I serien ’Familien fra Bryggen’ har Linse Kessler aldrig holdt ham hemmelig, men også fortalt, de ikke har haft et tæt forhold.

»Jeg husker ham fra min unge barndom, et par ‘hej’ på bryggen igennem ungdommen, og så mødtes vi i Torremolinos i 2018,« skriver hun i opslaget, som Lokalavisen.dk har valgt ikke at bringe, da billedet kan virke stødende på nogle.

Ole Luther Christiansen var ifølge sin datter en guitarspillende charmør, der var gift seks gange.

»Vi var hverken Father eller Daughter of the year, men jeg er glad for at vi fik krammet hænder inden du smuttede i forvejen,« står der videre.

Ole Luther Christiansen efterlader sig - ud over Linse - døtrene Gitte og Tine, der er Linses halvsøstre.