Sankt. Hans vil bestå – også uden grænsebomme
Fremtidsforsker slog fast, at globalisering styrker det nære
Sankt. Hansaftens arrangementet ved InSide i Hammel samlede færre mennesker end sædvanligt. Uden tvivl på grund af vejret. En kraftig byge passerede da også på et tidspunkt, men heksen blev da på behørig vis sendt sydpå.
Det var hverken en politiker, en præst eller en fjernsynskendt, der holdt båltalen. Det var derimod Marianne Levinsen, der er opvokset i Svenstrup og som karakteriserede sig selv således:
"Født i Svenstrup ved Hammel i 1964 og gået det meste af min skoletiden på Skovvangskolen i Hammel, og byen har hele min opvækst været den nærmeste større by. Siden da har jeg boet mest i Århus, men også Paris og Montpellier i Frankrig, Palo Alto i Californien, Amager i København Uddannet Statskundskab i 1992 og sprang efter flere års ansættelse ud som fremtidsforsker. Fremtidsforskertitlen er i øvrigt en ligeså beskyttet titel som titlen som direktør, konsulent - og heks."
Sankt. Hans trodser grænsebomme
Marianne havde et bud på, hvordan fremtiden vil arte sig for os som danskere, vores kultur og vores tilhørsforhold:
"Danskerne er mere mobile end tidligere, vi uddanner os, arbejder, rejser og flytter og mere og mere rundt i verden end tidligere. Måske derfor er vi til trods for politiske signaler og grænsebomme - den befolkning, som er mest positiv overfor globalisering. Eurobarometer har opgjort det 82 % af befolkningen er positive – EU 27 gennemsnittet er 46 %."
Konsekvensen heraf kunne være, at vi dropper de danske traditioner, men det var ikke Marianne Levinsens opfattelse:
"Netop globalisering, digitalisering og mobilitet betyder faktisk, at det lokale sted, den lokale by som Hammel, har og får større betydning for det enkelte menneske nu og i fremtiden, fordi vi har brug for at have rod, rødder, fællesskaber ligesom i vores hjem, hvor vi føle os trygge."