»Mit liv som nødhjælpsarbejder«
sra
Der er igen Fyraftentræf i Thorsø.
Tirsdag den 14. marts klokken 17 er der en kort gudstjeneste i Thorsø Kirke ved Gaute Lyhne Holm-Hansen. Derefter er der fællesspisning i Sognehuset.
Efter middagen er der et spændende indlæg af Aage Jørgensen, Ulstrup, med titlen ”Mit liv som nødhjælpsarbejder”.
Aage har været med i mange af verdens brændpunkter, hvor der er konflikt. Det har for eksempel handlet om modtagelse af flygtninge i krigsområder, hungersnød, oversvømmelser, jordskælv, rådgivning på ministerplan og andre akutte nødhjælpssituationer.
Aage vil fortælle om sine oplevelser og udfordringer fra dette arbejde.
Middagen koster 50 kroner, og man skal tilmelde sig senest den 10. marts til erikbertelsen@outlook.dk eller til 71 75 23 33.