Fortsæt til indhold

Gensynsglæde hos diamantkonfirmander

Kultur og byliv
bo

31. marts er det 60 år siden en flok skolekammeerater fra daværende Riis Tebstrup Skole – nu Ejer Bavnehøjskolen – blev konfirmeret i Ousted Kirke af pastor Bruno Jensen. For at fejre »diamantkonfirmationen« tog Lidy Jensen sammen med Karin Lis Sørensen initiativ til at samle klassen til en sammenkomst i Ousted Kirke 12. marts.

»Vi var 29, der blev konfirmeret, hvoraf de fem var fra Realskolen, hvor Bruno Jensen også underviste. Vi samlede dem vi gik i 7. Klasse med. 13 var mødt op i kirken og tre stødte til senere på café Noisette. Tre var ikke mere. Tre kunne vi ikke finde. To kom desværre ikke. Vi havde nogle hyggelige timer over en god frokost. Der kom mange gode minder frem og snakken gik lystigt,« fortæller Lidy i en mail til Uge-Bladet.

Diamantkonfirmanderne blev konfirmeret 31. marts i 1963. Privatfoto

11 af de gamle skolekammerater fortsatte med eftermiddagskaffe hjemme hos Lidy, der håber at se sine gamle kammerater igen, når Ejer Bavneskolen markerer sit 80-års jubilæum 9. Juni 2023 med åbent hus fra kl. 14-16.