Kulturhuset klar med jubilæumsprogram
Kulturhuset Skanderborg har 25 års jubilæum i 2023. Det fejres med fest og farver 14 dage i april – og alle er inviteret med.
En bred vifte af arrangementer er på programmet, når Kulturhuset Skanderborg fejrer 25 års fødselsdag. Der er både noget for børn og voksne, noget der er gratis og andet hvor man skal have en billet. Der er masser af arrangementer for hele byen og noget for huset frivillige. Der er udstillinger, gode tilbud, konkurrencer og meget mere. Kort sagt noget for enhver smag, fortæller kulturhuset i en pressemeddelelse.
Jubilæumsprogrammet begynder torsdag 13. april, hvor der er koncert med Kasper Winding og band. Koncerten er arrangeret af Kulturforsyningen Skanderborg. Samme dag er der workshop for Kulturhusets frivillige som optakt til frivilligfesten.
Fredag 14. april er der koncert med Luftens Helte og Stig Rossen. Koncerten er udsolgt.
Lørdag 15. april kan man opleve støtteforestillingen ”Special Operation” om den russiske invasion i Ukraine. Overskuddet går til overlevende fra krigen via foreningen Bevar Ukraine. Forestillingen er arrangeret af Teaterforsyningen Skanderborg og Kulturhuset. Samme dag bygger frivillige æresport ved hovedindgangen.
Søndag 16. april er der bordtennisturnering, hvor man kan dyste mod sin nabo eller en lokalpolitiker. Alle er velkomne, uanset alder eller niveau. Turneringen er arrangeret af HI Skanderborg og Kulturhuset. Der er gratis adgang.
Brætspil og operabio
Mandag 17. april er der foredrag med René Dahl Andersen om True Crime. Foredraget er arrangeret af Tikko. Samme dag holder Kulturhuset brætspilsaften, hvor der både plads til dårlige tabere og gode vindere. Der er gratis adgang.
Tirsdag 18. april er der foredrag med erhvervskvinden Mia Wagner under overskriften ”En løvinde skifter kurs”. Foredraget er arrangeret af Erhverv Skanderborg og Kulturhuset. Samme dag er der et livestreamet foredraget fra Aarhus Universitet om fremtidens RNA-medicin.
Onsdag 19. april kan man opleve landstræner Kasper Hjulmand fortælle om holdånd, mod og glæde. Foredraget er arrangeret af Skanderborg Debatforum.
Torsdag 20. april er der koncert med Basco og Prinsens Musikkorps. Her kan man opleve prisvindende folkrock flankeret af flyvevåbnets professionelle brassband.
Fredag 21. april er der operabio i Biografen. Denne gang kan man opleve Wagners storslåede opera Lohengrin fra The Met i New York. I anledning af jubilæet koster billetter kun 25 kroner.
Lørdag 22. april er der åbent hus, hvor alle kan være med til at fejre Kulturhuset. Om formiddagen serveres der kaffe og rundstykker, mens der om eftermiddagen serveres kaffe og lagkage. Der er gratis adgang.
Søndag 23. april er der underholdning for børnefamilierne, når Sebastian Klein fortæller om klamme dyr.
Mandag 24. april er der kunst og design rundvisning i Kulturhuset, hvor man kan se og høre historien bag alle huset skatte. Der er gratis adgang.
Tirsdag 25. april er der foredrag ved Sørine Gotfredsen, der fortæller om kærlighed og livskraft.
Blixen og tøjmarked
Onsdag 26. april kan man opleve forestillingen ”Blixens breve”, hvor Annethia Lilballe læser og fortolker Karen Blixens. Forestillingen er arrangeret af Skanderborg Teaterforsyning.
Torsdag 27. april er der morgensang for alle. Morgensang er arrangeret af Skanderborg Bibliotek og Kulturhuset. Der er gratis adgang. Samme aften kan man komme til en festlig koncert med Shubberne, når de fejrer SHU-BI-LÆUM.
Fredag 28. april holder Kulturhuset fest for alle de frivillige.
Lørdag 29. april er der tøjmarked i hele Kulturhuset. Alle stande er solgt og der er gratis adgang. Samme dag er der jubilæumsjazz med Blå Mandag Jazzband. Bord på scenen inklusiv frokostbuffet kan bestilles online.
13.-30. april serverer Kafé K en særlig jubilæumsmenu med tarteletter til frokost, lagkage til eftermiddag og engelsk bøf til aften.
I hele perioden kan man opleve udstillingen ”Imellem landskab, By & Tid” med fotostater af Morten Barker i Nedre Foyer. I Øvre Foyer kan man se fotogruppens udstilling “In Concert” med udvalgte billeder fra koncerter i Kulturhuset.
Man kan læse mere om det hele og købe billetter på Kulturhusets hjemmeside.