Historisk vingesus med større våbensamling på auktion
Campen Auktioner svinger 30. marts hammeren over en række historiske våben fra dengang general Rye med tyskerne i hælene oprettede et primitivt forsvarsværk syd for Rønde by.
Opdag hemmelighederne bag en større våbensamling fra døds- og konkursbo, når Campen Auktioner 30. marts sætter over 19 haglgeværer, jagtrifler og en antik percussion carabin fra én samling under hammeren. Haglgeværet og riflen har både spændende og lange historier. I dag bruges de til en række forskellige formål, og engang hjalp carabinriflen formodentligt Danmark med at vinde en krig.
Haglgevær har en lang og rig historie og har været i brug i flere århundreder. Det tidligst kendte eksempel på et haglgevær blev fundet i England i det 16. århundrede. Disse tidlige haglgeværer blev lavet af træ og metal og var ofte meget tunge i brug.
De udviklede sig gennem det 18. og 19. århundrede, først fra det enkle design i træ og metal til det mere sofistikerede og avancerede af materialer som stål og messing.
I det 19. århundrede begyndte der også at blive introduceret flere forskellige typer haglgeværer, som enkelt- og dobbeltløbede.
General Ryes carabinriffel
Vi ser for os den dygtige og snu General Rye, som med tyskerne i hælene, oprettede et primitivt forsvarsværk syd for Rønde by, drog videre over Mols og til Helgenæs, hvor hans soldater ved Dragsmur etablerede et forsvarsværk, som kan ses den dag i dag.
General Rye fik i ly af mørlet sejlet soldaterne fra Helgenæs tilbage til Fredericia. Her var de med i det afgørende og succesrige danske udfald fra Fredericia 6. juli 1849.
Dét var en stor succes, selvom Rye selv faldt på kamppladsen i det, der i historiebøgerne går under overskriften ’Treårskrigen’.
Historiens vingesus
I dag bruges haglgeværer og rifler til jagt og sportsskydning. Haglgevær og rifler er også populære blandt samlere netop på grund af deres historiske og æstetiske værdi.
Campen Auktioner har udover den førnævnte Percussion ring-carabin fået en hel samling bestående af i alt 19 spændende våben på auktion, blandt andet to spanske haglgeværer; en AYA President og en AYA Ambassador og flere tyske haglgeværer fra Suhl fabrikken. Herudover også en Schultz & Larsen M68 DeLux riffel, bygget i Danmark. Schultz og Larsen er kendt for deres alsidighed og præcision.
Det er vigtigt at huske på, at våben kræver en masse ansvar og omtanke, når de håndteres, og at man skal have den rette tilladelse, før man køber eller bruger skydevåben, fortæller Campen Auktioner i en pressemeddelelse.
Hele denne spændende våbensamling samt person- og varebiler, dyreambulance, veterantraktor, el-scooter, stålbåd, værdiskabe, MacBook Air, fadølsanlæg, softice- og slushicemaskiner og meget mere er under hammeren på Campen Auktioners fysiske auktion nr. 8450, med gratis adgang, som afholdes i Randers 30. marts.