Fortsæt til indhold

Fælles julefrokost i Hammel

Kultur og byliv
Erling Baastrup

Nu er den ”gamle Hammel tradition” med en stor fælles julefrokost i Hammel Idrætscenter genfødt. Interessen har været stor. Over 400 gæster har købt billet.
Julefrokosten foregår lørdag 23. november i Hal B.
”Vores gæster skal have julefrokost og fest for alle pegene. Der bliver pyntet rigtig flot op til julebal. Af sjove tiltag kan blandt andet nævnes en lykkehjuls-bar og en snaps-hytte. Dertil skal lægges rigtig god mad samt en forrygende underholdning fra Mek Pek Party Band, som kommer 8 mand stærk - inklusiv saxofon, trompet og kvindelig vokal, til at assistere Mek Pek. Desuden vil DJ Dalsgaard holde gang i danse-fødderne, når bandet holder pauser,” fortæller Allan Bo Andresen fra Hammel Idrætscenter.
Skulle der være nogle, der vil sikre sig en billet her på falderebet, så kan det stadig nås ved at kontakte Hammel Idrætscenter direkte på aa@hichammel.dk