Fortsæt til indhold

Kan de klare nisseprøven?

Kultur og byliv
Erling Baastrup

I juleteatret 'Den store Nisseprøve' skal to nisser til nisseprøve for at få lov at beholde deres røde nissehuer. Forestillingen er for børn i alderen 4-10 år og spilles på Ulstrup Bibliotek 5. december kl. 16.

Alfons Åberg

Hele december måned afholdes desuden Alfons Åberg-konkurrence på Favrskov Bibliotekerne. D. 25. december er der premiere på filmen ”Hokus Pokus Alfons Åberg”, og farvelægger man en Alfons Åberg-tegning på biblioteket, kan man deltage i konkurrencen om biografbilletter og plakater. Rækker tålmodigheden ikke til at vente med julefilmene, kan man komme på bibliotekerne og se Julefilm for de yngste. Man kan se på www.favrskovbibliotekerne.dk, hvornår der er film på biblioteket.

Juletræsfest i Sløjfen

Den 16. december holdes der traditionen tro juletræsfest i Sløjfen, hvor alle er inviteret. Billetter kan hentes på Hadsten Bibliotek fra den 2. december.