Fortsæt til indhold

Luna sætter gang i børnejulen

Kultur og byliv
Erling Baastrup

Lørdag 7. december fløjtes der til jul for børn. Det sker i biblioteks-regi.
Et tilløbsstykke bliver det formentlig i Hammel, hvor Alberte Winding kl. 14 kommer og fortæller julehistorier, synger julesange, og hun underholder selvfølgelig også med enkelte af de sange, børn kender hende bedst for; nemlig Lunas sange til Bamse & Kylling.

Juleklip og julerim

I Hinnerup kan man komme og lave juleklip fra klokken 10-13. Kreativisten Anette Schirmer inspirerer og vejleder, og det er ganske gratis at være med.
I Hadsten leges der med julerim og rytmer i samarbejde med musikpædagogen Margit Vestbo. Arrangementet henvender sig primært til de 2-5 årige, er gratis at deltage i og starter kl. 10.