Mosens bøller og ballademagere

Den bliver trykt i 300 eksemplarer og kan købes i boghandelen i Hammel og i Voldby Købmandsgård. ”Hvis jeg kan sælge 286 eksemplarer, så er udgifterne dækket,” røber forfatteren Kirsten Brodersen Cox, der arbejder som vurderingsinspektør for Nordea. Hende er det nemlig, der har sat sig for at undersøge, og det dårlige rygte, som mosen sydvest for Hammel har, er berettiget. Svaret er ikke entydigt.
Kirsten selv er 52 år og opvokset i Møllevangen. Da hun med familien flyttede til Mosevej i 2006 blev hun nysgerrig. Var det kun bøller og ballademagere, der havde befolket Mosen gennem tiderne? Eller blev den bare forvekslet med Birkemosen?

De flittige og de dovne

Folketællingslister, kirkebøger, skøde- og panteprotokoller sammen med fattigprotokollerne blev grundlaget for hendes ”amatørstudier”, som hun selv kalder det. Men suppleret med samtaler med folk, der kan huske langt tilbage.
Resultatet er blevet en bog på 149 sider, hvor de fleste matrikler mellem nr. 10 og nr. 80 er gennemgået med hensyn til, hvem der har boet der hvornår, og hvad man nu ellers ved om dem.
”På trods af mystik og myter om rakkere, kæltringer og natmænd har der i rigtig mange år boet mennesker i Mosen. Flittige, raske og rørige har levet side om side med dovne, syge eller uduelige menneske,” lyder den overordnede konklusion.

Bordel og Mejeripiger

”Det har været et fattigt område, men var der ikke også sådan nogle i Hammel,” spørger Kirsten og fortsætter: ”Karakteristisk har været, at der har boet mange enlige kvinder. Enker eller fraskilte. Masser af uægte børn byder den lokale historie også på.”
Husene, som hedder Tallerkenrækken, var arbejderboliger ejet af Frijsenborg og beboet af svenskere?
”Nej. Frijsenborg har aldrig ejet dem, men svenskerne er rigtig nok. Men der har været stor udskiftning i Tallerkenrækkens beboere. Blandt andet fordi et af husene tilhørte kommunen, og når der var husvilde, blev de henvist hertil.
På et tidspunkt kom Mejeripigerne. De arbejdede ofte på mejeriet. Det har sikkert været ”diskret ophold” og når de så havde født, blev mange af dem simpelt hen væk,” fortæller Kirsten.
Edith var også en af de kendte i Mosen. Hun havde nemlig bordel omkring krigen. En hønsestige førte op til arbejdslokalerne på første sal.

Kæltring og vaskekone

Men der var også seje kvinder: ”En af dem blev enke med otte børn, hvoraf de seks var ukonfirmerede. Hun klarede det hele som vaskekone på Frijsenborg. Hun fik nogle legater, men aldrig fattighjælp.”
Nogle af personerne har Kirsten fået det godt med. På nær en enkelt, som var en kæltring og tyskervenlig. Han hørte ellers til i Hammel, men når jorden brændte under ham, søgte han tilflugt hos broren, der boede i Mosen.

Kirsten hjertebarn

En enkelt, som mange vil kunne huske, hed Hillebert. Han blev født i området som Kæfertmandens søn. Kom ud at tjene på landet, var i kullejerne i Søby, men kom til skade med nogle vilde heste, fik klumpfod og blev invalidepensionist. De sidste mange år af hans liv formede sig i en skurvogn i mosen. I yderst beskedne kår.
”Han har alligevel til en avis udtalt, at han levede på livets solside. Så lyse minder er der også fra Mosen,” konstaterer Kirsten Brodersen Cox.