Fortsæt til indhold

Blind i Caribien

Kultur og byliv
Erling Baastrup

Det er Favrskov lokalforening af Diabetesforeningen, der er arrangør tirsdag 20. august. Det foregår i InSide, og her kan man møde forfatteren Agnete Odgaard-Jensen kommer til InSide i Hammel. Hun vil fortælle om en rejse til Caribien. Foredraget hedder derfor: ”Caribien – Verden set med andre øjne”.
Men det er ikke en helt almindelig rejsebeskrivelse.
Agnete mistede nemlig sit syn som 25-årig, men hun vil fortælle om sine oplevelser, hvor hun danner billeder ved at spørge sig ind på oplevelserne og ved at bruge sine andre sanser.

Mad uden stress

Agnete har udgivet en kogebog med titlen: ”Mad uden stress”, og hun vil i efteråret udgive sin anden bog om sine oplevelser som blind og om sin tro på livet.
Agnete er født i Thy og hun er uddannet aktivitetsmedarbejder. Hun er en ivrig foredragsholder, der fortæller levende og bruger sin humoristiske sans.
Foredraget er for alle og begynder kl. 19.00. Der er tilmelding senest den 15. august til Bendt Lund Nielsen.