Lop-delux på Regnbueskolen
”Vi vil gerne gøre Regnbueskolen mere synlig, og samtidig vil vi gerne tjene penge ind til skoleaktiviteter,” fortæller Tanja Drachmann, der er med i bestyrelsen for den relativt nye støtteforening til Regnbueskolen.
Julemarked var et af tiltagene. Nu kommer der et mere under den lidt kryptiske titel: Lop-delux.
”Det bliver et loppemarked, hvor vi forsøger at hæve niveauet lidt. Væk med skrot. Der vil blandt andet blive udstillet kunstværker lavet af små lokale kunstnere. Kunstværker, som bliver solgt på auktionsvis.
En auktion skal også sælge udvalgte effekter fra loppemarkedet.
Det foregår på Regnbueskolen lørdag 31. august kl. 11-17.
Eventyr i kageform
Der vil være masser af muligheder for at aktivere børnene, og så noget nyt: Der bliver lavet en eventyrcafé. Her skal blandt andet sælges bøger efter vægt. Men det bliver også her, den store kagekonkurrence kommer til at foregå. Her kan alle melde sig til via skolen tre dage før. Men der er et krav: Kagen skal have et eventyrtema.