Bogsalg på bibliotekerne
Hinnerup Bibliotek & Kulturhus, Hammel Bibliotek og Ulstrup Bibliotek sælger kasserede materialer i efterårsferien fra fredag d. 11. oktober til og med lørdag d. 19. oktober i bibliotekernes bemandede åbningstid.
Brug en af dagene i efterårsferien på bibliotekets bogsalg, lyder det fra bibliotekarerne.
Der er rigtig mange gode tilbud denne gang, da der blev frasorteret ekstra mange titler i forbindelse med chipningen i forsommeren.
Hollandsk udsalg med faldende priser
Biblioteket lægger stor vægt på altid at have en ny og aktuel bogsamling, derfor sælger vi også dubletter af voksen romaner, der ikke længere har så stort et udlån. Også i faglitteraturen er der tyndet ud. Her er det dog de ældre og mindre aktuelle titler, der vil blive solgt. Desuden er der også godt slidte billedbøger på udsalgsbordene samt tidsskrifter og CD'ere.
De mest spændende og interessante titler vil selvfølgelige blive solgt først, så hvis man vil gøre et rigtig godt køb, anbefaler vi at møde op de første dage.
Selve bogsalget kommer til at foregå som hollandsk udsalg hvilket vil sige med faldende priser i ugens løb.