Fortsæt til indhold

Her er mit liv – på bogform

Kultur og byliv
Erling Baastrup

I disse år er biografier og selvbiografier uhyre populære. Vi kan lide at læse om kendte og ukendte mennesker og bruge deres historier til at spejle vores egne liv.
Tidligere på året var der foredrag om Livshistorien på Hadsten Bibliotek, og flere af deltagerne gav efterfølgende udtryk for, at det kunne være spændende at skrive sin egen historie og gerne få lidt indsigt i, hvordan man griber sådan et projekt an.
Og det kan være svært at tage fat på at skrive om sit liv og sine oplevelser, for hvor skal man egentlig begynde, hvad er en god historie, og hvordan fortæller man den bedst?
Hadsten Bibliotek og ÆldreSagen vil gerne imødekomme ønsket og har derfor inviteret Erik Lindsø, som i mange år arbejdet med livshistorien som journalist og forfatter, til at besvare nogle af disse spørgsmål og komme med ideer til, hvordan man kan komme i gang med at skrive historien om ens eget liv.
Hvis man møder op i Sløjfen mandag 4. november kl. 19.30, kan man få inspiration til at komme i gang med projektet.