De grinende og syngende mandagspiger

”Jeg vil ikke fotograferes. Sidste gang gjorde du det fra ryggen.”
Sådan bliver den lokale reporter modtaget mandag eftermiddag i Vesterled i Voldby. Her sidder en lille snes kvinder og hygger sig. Det viser sig da også, at flere af dem kender reporterens familie bedre end han selv gør. Der spørges til, hvordan det går med den og den. Sjældent bliver reportere udsat for stor spørgelyst.

Malkestol med ét ben

Da min familie så er sat på plads, kan vi komme i gang, for det skulle jo handle om de modne kvinder. Først hende med billedet fra ryggen: ”Det var i forbindelse med et dyrskue, hvor du fotograferede mig med en étbenet malkestol af dem, der bliver bundet om maven,” lyder forklaringen.
Det har så ikke været lige for nylig. Det seneste dyrskue blev afholdt i Hammel i 2002.
Men hun husker godt, Agnes Christensen på 85 år, der ankommer på sit trehjulede motorkøretøj til møderne i Voldby.

Drillerier og hukommelse

”Agnes ved alt,” lyder det rundt om bordet. Men også holdets pianist, Birgit Johansen, har en detaljeret hukommelse om Voldby. Når man er i tvivl, ringer man til en af dem.
Og det er netop oftest gamle dage, der bliver snakket om. Og drillerierne tårner sig op.
”Vi gør jo lidt grin med Agnes. Når hun skal køre hjem, så skal vi sænke hende ned i kørebukserne,” griner Ditte Bundgaard.
Mandagspigerne har fået husly i ”kirkehuset” Vesterled i Voldby. De udspringer af de tidligere omsorgsklubber, som kommunen afskaffede økonomien til på et tidspunkt. Nu klarer de sig selv. Bortset fra lidt tilskud til udflugter og forårsfest. De har kolleger i Haurum, Lading, Hammel og Svenstrup.
To slags hjemmebagt hver gang. Og med egen pianist bliver det til mange sange. Derfor navnet "Mandagspigerne" inspireret af legendariske "Lørdangspigerne". Da vi kommer, lyder "Hist hvor vejen slår en bugt" fra de kvindelige struber.

Tøsedrengene

Der er normalt ikke mænd med. ”De kunne da godt samle fire til et slaw vest, men det tør de ikke, de tøsedrenge,” lyder konstateringen. Måske hænger det sammen med det kaglende støjniveau.
Da det er dagen efter Løkkes maraton-pressemøde på tv, er det vel naturligt at spørge: Snakker I ikke om Lars Løkke?
Nej. Vi taler ikke om noget negativt, lyder det fra en af dem, og der nikkes bordet rundt.
”Men vi skal vel hen at stemme ved kommunevalget, og vi skal nok blive enige om at stemme på den samme,” forudser Ditte Bundgaard.