Fortsæt til indhold

Open Mic med glade deltagere

Kultur og byliv
Erling Baastrup

Den første udgave af Open Mic Night, som Kulturelt Samvirke arrangerer, løb af stabelen torsdag aften i InSide i Hammel.
En del forskellige musikere og sangere var på scenen, og alle var glade. Ikke den store publikumstilstrømning, men man spillede så for hinanden.
Noget af det sjoveste var, da elever fra Frijsenborg Efterskole forlod halloween-festligheder på gaden i Hammel og kom i InSide for at støtte deres band Kon Karne.
Kulturelt Samvirkes eget band kom også på. Formand Thorkild Petersen fortæller:
”Vores KS-Band spillede til SpilDanskdag fællessangen Godmorgen lille land. Vores pianist var nemlig blevet forhindret, og så kom der et Kulturelt Samvirke band ud af det, bestående af Peter Johansen bas, Poul Erik Nielsen mundharpe, Anette Bonde violin og mig selv på guitar og sang. Vi fik spontan støtte af Gerald Fischer på klarinet og Marianne Winkler på klaver,” siger Thorkild Petersen og konkluderer: ”Fantastisk at opleve så stor spændvidde i alder og musik - og alle var glade. Stuttering Pete and the Blue Rail spillede akustisk bluesmusik og gav bl.a. klassikeren “Seksten Tons”, inden det udvidede KS-Band sluttede med fællessang, Benny Andersen og Poul Dissings Go"nu nat".