Fortsæt til indhold

Friskolen Vellev klar til indskrivning

Kultur og byliv
Erling Baastrup

Torsdag den 7. november i kl.16 – 19 byder Friskolen Vellev alle interesserede velkommen indenfor til indskrivning af børnehaveklassebørn med skolestart i august 2014.
Det er også muligt at indskrive sig til skolens øvrige klassetrin.

Bygger bro

Den kommende børnehaveklasse bliver tilbudt at være en del af Friskolen Vellev allerede fra uge 9, 2014. Her starter skolen i samarbejde med børnenes børnehave et ”brobygningsforløb”, hvor børnene sammen med en pædagog fra friskolens idræts- og naturbørnehave og børnehaveklasselæreren deltager i den nuværende børnehaveklasses timer.
”Dermed lærer børnene friskolens rammer at kende, og det er trygge børnehaveklassebørn, der starter efter sommerferien,” siger skoleleder Jens Christensen.