Turisterne skal fanges
LAG Favrskov, Favrskov Kommune og Favrskov Erhvervsråd inviterer til workshop tirsdag den 12. november kl. 19.00-21.30 hos Favrskov Erhvervscenter, Bogøvej 15, Hinnerup. Der forventes et udbytte af øget synlighed, øget omsætning, et øget antal gæster og kunder, hvis man er en turismevirksomhed, forening, galleri eller gårdbutik, hvis man deltager.
”Resultaterne opnås via koordineret samarbejde og fælles udvikling af markedsføring og produkter og services,” lyder det fra LAG.
"Smag og Oplev Favrskov" er en slagplan og et arbejdsfællesskab med formålet at vise de mange herligheder, Favrskov har at byde på. Målgruppen for workshoppen og det videre arbejde er Favrskovs turismeaktører så som kulturforeninger, lokale fødevareproducenter og gårdbutikker. Ønsker man at deltage, skal man sende sin tilmelding senest den 5. november til Jane Brunbech, jane@favrskoverhverv.dk.