Obelisk bliver vartegn
"Folk, der kører forbi, skal blive glade af at se på vores nye skulptur. De skal være glade, når de kommer hjem i deres have. Jeg håber, I laver en mere, så Regnbueskolen får sin egen portal." Sådan lød det fra skoleleder på Regnbueskolen i Hammel, Flemming Sørensen, torsdag eftermiddag.
Skolen var med i det landsdækkende arrangement "Åben Skole".
På forhånd var man meget nervøs for, at der ikke kom nogle nye, men denne frygt blev heldigvis gjort til skamme.
Et af hovedpunkterne var afsløring af flere skulpturer lavet i en emneuge for elever i 5.-7. klasse. Sculptures by Regnbueskolen.
Den mest spektakulære af dem var en obelisk i mandshøjde så godt og vel. der er anbragt i indkørselen helt ude ved vejen. Den er lavet i fiberbeton, så den kan formentlig holde længe.
Hver af de fire sider har glade mosaik-motiver. Fisk og fugle, krybdyr og insekter.
Det er Lone Boye, der som kunstlærer har stået bag projektet. Og hun røbede, at hun havde hentet inspirationen ved at stå på Concordepladsen i Paris.