Eksperter spiser Sørens stærke chili
Hørsholms chiliavler Søren Friis Larsen har fremdyrket ny stærk og smagfuld chilisort med navnet Bhut Orange Copenhagen
Den danske chiliavler Søren Friis Larsen fra Hørsholm har fremavlet sin egen chile-sort, Bhut Orange Copenhagen. Den hører til blandt verdens stærkeste og ligger på højeste styrke 10+.
Og det giver både sved på panden og imaginær ildebrand i munden, når man spiser den rå og som hel frugt. Det er tydeligt for enhver, når den amerikanske chiliekspert Matt foretager øvelsen og tygger sig igennem en hele Bhut Orange Copenhagen-chili på denne You Tube-video.
Se den amerikanske chiliekspert Matt smage Sørens chili:
Matt: Min favori-chili
Selv lægger Søren Friis Larsen ikke skjul på, at han blev meget stolt, da han for nylig så Matt spise hans chilisort og bagefter konstaterede, at det uden sammenligning er den bedste chili, han har smagt og hans ubetingede favorit-chili.
"Der blev jeg sgu helt rørt. Tænk at vi nu har fået en dansk chili, som får så stor anerkendelse og fremhæves for dens velsmag og duft. Efter min mening er der ingen anden chili i den stærkeste kategori, der har så eventyrlig og venlig en duft samt smag," siger den lokale chilidyrker til Ugebladet.
Nedenfor kan du se Søren Friis Larsen selv med den australske chiliekspert Neil Smith kaste sig ud i en smagstest af dens stærke frugt.