Fortsæt til indhold

Gudrun Boost udgiver ny bog om at beskytte og rense sin energi

Spirituel coach og mentor fra Favrskov udgiver selvhjælpsbog.

Kultur og byliv
jr

Gudrun Boost, spirituel coach og mentor, har netop udgivet bogen ”Rens og beskyt dig selv og dine omgivelser”.

Bogen er en detaljeret guide, der tilbyder praktiske og tilgængelige teknikker til sensitive og søgende individer til at passe på og beskytte sig selv og deres omgivelser.

Det oplyser Gudrun Boost i en pressemeddelelse, hvor hun fortæller, at hun selv er et sensitivt individ og derfor forstår udfordringerne ved at leve i en energetisk ladet verden, hvor det kan være svært at navigere og beskytte sig mod negative energier, både fysiske og spirituelle.

»Jeg skrev denne bog til de, der føler sig overvældet af alverdens energier og søger en måde at beskytte og pleje sig selv på. Jeg tror på, at alle har evnen til at forbinde sig med deres egen indre kraft og skabe et trygt og nærende miljø for sig selv. Denne bog er en guide til at hjælpe individer med at udnytte deres egen styrke og modstandskraft,« fortæller Gudrun Boost, der bor ved Frijsenborg skoven mellem Hammel og Hinnerup.

Den nye håndbog fra Gudrun Boost. Pressefoto

”Rens og beskyt dig selv og dine omgivelser” dækker en række emner, herunder hvordan man genkender og undgår negative energier, og hvordan man bruger forskellige værktøjer som krystaller, planter og meditation til at beskytte en selv. Bogen dykker også ned i vigtigheden af egenomsorg, og hvordan man udvikler en daglig praksis med opmærksomhed på sit fysiske, psykiske og emotionelle miljø.