Fortsæt til indhold

Butik giver gratis adventsgaver til alle kæledyr

Maxi Zoo i Hillerød giver gratis gave til kæledyr hver søndag

Kultur og byliv
Arkiv

I den søde juletid er det ikke kun de tobenede, der fortjener at blive forkælet med adventsgaver. Dyrene skal også kunne mærke, at det er jul.

Det mener Maxi Zoo i Hillerød og tilbyder derfor adventsgaver til alle byens kæledyr.

For at deltage skal man komme ned i butikken i november og hænge sit kæledyrs julesok op i butikken.

Hver søndag i advent vil nissen komme forbi og fylde en gave i kæledyrets julesok.

Det er gratis og for alle kæledyr. Man skal blot skrive sit kæledyrs navn og art på sokken, så nissen ved, hvad den skal komme i sokken.