Fortsæt til indhold

Aflagte briller samles ind ved kommunalvalget

Lions Club samler briller ind ved valgstederne

Kultur og byliv
Arkiv

Naturligvis skal man have sine briller med til kommunalvalget den 19. november, så man sætter sit kryds det rigtige sted. Men Lions Club i Skævinge opfordrer også til, at man tager sine aflagte briller med og donerer dem til 3. verdens lande.

Lions Internationale har gennem mange år haft stor fokus på at hjælpe svagtseende og blinde i verden til en bedre tilværelse. Mange af dem, der aldrig ville få råd til selv at købe briller, kan hjælpes til et bedre syn med aflagte briller fra indsamlingerne i Danmark. Derfor har Lions Club opstillet en kasse til indsamling af aflagte briller på valgstederne i Skævinge, Gørløse og Arresøhus.

Lions Club samarbejder med optikere, som sørger for, at brillerne bliver renset og målt, inden de bliver afsendt.