Linieskolen går på scenen
I et lille musiklokale i kælderen på Linieskolen i Hadsten er musikken intens. Der skal øves. Og det er der en bestemt grund til.
Da vi mandag eftermiddag kommer til Linieskolen i Hadsten, er det bare at gå efter lyden.
I et lille musiklokale er ni personer i gang. Der er mere musik end luft i rummet. Men mange weeping guitarer lader sig ikke slå ud af sådanne detaljer.
Musikelever er der mange af på skolen. Bandet kan komme op på 12 medlemmer, når det går højt.
Syv numre klar
Lige nu øves meget målrettet. Syv numre skulle gerne sidde lige i skabet, når bandet går på scenen i Sløjfen onsdag 13. marts som support til Rumour Said Fire.
Vi har snakket med nogle af orkestermedlemmerne.
Anne som redningskrans
Bandet har tre sangerinder. Betina, Aneline og Anne-Christine.
"Jeg er en rigtig rock-tøs," indrømmer Aneline, der blandt andet har brugt musikken til at bearbejde en sceneskræk. Og det har hjulpet:
"Vi har jo hinanden på scenen. Vi roser hinanden, og så har vi jo altid Anne som redningskrans," fortæller Aneline og giver dermed kollegaen Anne-Christina er stor kompliment.
Hun er da også den, der har sunget mest. Også optrådt før. For eksempel på Store Torv i Århus i sommer.
Betina har været til musik altid. Lige fra hun startede på Malaysia. I bandet har hun været med siden jul.
Gamle kendinge
Bandets repertoire er måske overraskende fyldt med klassikere: Hit The Roads Jack, Summer of 69 og Beatles er nogle bud.
Det synes pigerne godt om, men hvad hører de selv i deres lønkammer?
Techno som våben
For Betinas vedkommende er musiksmagen meget blandet. Hos Anne står Tina Dickow højt som idol.
Aneline er vist den eneste, der godt kan bruge lidt techno:
"Det er godt til at få blæst hovedet tomt – eller hvis man vil genere sine naboer!"
Jer og musikken om fem år?
Betina har ingen planer. Aneline vil hyggesynge som dyrepasser, og Anne vil med sikkerhed synge, men hun tror ikke, hun vil kunne leve af det.
Sceneglæde
Guitaristerne Jes og Daniel har ikke sceneskræk. Tværtimod. De glæder sig til at fyre den af for skrigende pige-fans i Sløjfen.
"Jeg startede som syvårig på klaver. For mig selv. Lyttede til, hvad det lød godt. I folkeskolen havde jeg musik i seks år, og nu har jeg så mødt Daniel," fortæller Jes.
Daniel har kun været noget ved musikken i et år, men han er efter kammeratens udsagn et naturtalent på en guitar. Og så har han D.A.D-hår.
"Jeg håber, at jeg kommer ind på musikkonservatoriet. I hvert fald bliver jeg ved med at spille," spår Daniel, der selv er til mange genrer. Tracy Chapman kommer det spontant. Men ikke pop eller techno.
Jes mener, at han nok er til det hele. Endda også lidt country. Men absolut ikke schlager-musik.
Hvad skal bandet hedde?
Det viser sig, at bandet ikke har et navn. Et sådant må gerne på en eller anden måde afspejle, at det har base på Linieskolen.
Kunne det ikke være Punchline, forslår vi? Og det blev ikke afvist på forhånd. Så vi får se.