Klaus Rifbjerg, 'Nøleren'

”Man kan spilde en masse tid på idioter, er det ikke rigtigt? Hvis man døgnet rundt interesserer sig for klovner, ender man så ikke selv som bajads? Nikolaj er en klovn, måske en charmerende klovn, men en klovn, det er han. Flere gange, når jeg er rendt på ham, har jeg spurgt, hvad der egentlig foregår, men han vender ryggen til, han glider af, han vil ikke svare, han vil ikke være med. Og så er han oven i købet min gudfar! Men ved I hvad? Jeg synes alligevel, han er en tøsedreng, et pjok”.
Således siger hovedpersonens datter Nikoline til sin far, hvis bedste ven har droppet forbindelsen til ham.
'Nøleren' er en noget så fin og underfundig bog fra den store mester Klaus Rifbjergs sikre hånd.
Romanens hovedperson og jeg-fortæller er en 70-årig litteraturprofessor. Han lever et godt borgerligt liv med sin Aline.
Siden skoletiden har han haft en ven, maleren Nikolaj Værn, men pludselig har Nikolaj afbrudt forbindelsen.
Det forstår hovedpersonen ikke, for de har delt stort set hele livet med hinanden, og der er kun døden tilbage. Hvorfor så uvenskab?
Hvorfor betyder Nikolaj så meget? - hvorfor er jeg'et altid så tilbageholdende og flegmatisk i forhold til livet? Hvorfor er han trods ydre borgerlig succes så skuffet? Hvem er han egentlig?