Slædepatruljen lægger til i InSide
Hvordan kan man falde i søvn i et telt, når det fryser mindst 30 grader uden for? Og hvordan klarer hundene sig i det kolde vejr?
Det er noget af det, som man kan høre om, når Jens Bonde fra Ålborg onsdag 10. april kl. 19 holder foredrag om Siriuspatruljen i InSide i Hammel Jens Bonde har selv kørt med Slædepatruljen Sirius i Grønland fra 2003-2005 og fortæller om oplevelser derfra.
Fra 2009-2010 var han leder af Sirius Forskolen, i 2010-2011 var han leder af Slædepatruljen Sirius og siden instruktør ved Slædepatruljen Sirius.
Klimaekspeditionen
Foredraget er en af de aktiviteter, som 8. årgang på Skovvangskolen i Hammel holder i forbindelse med deres klimaekspedition. Planen var at rejse til Grønland, men nu har eleverne på grund af mangel på sponsorer skiftet kurs, og planen er at rejse til Island i starten af 9. klasse.
På Island mærker man også de stigende temperaturer og andre følger af det ændrede klima. På turen skal eleverne blandt andet lave film om klimaet.
Traktement
Foruden foredraget er det et traktement i pausen, hvor der også er kinesisk lotteri med flotte gevinster sponsoreret af lokale forretningsdrivende.
Billetter sælges i Hammel hos Bageren på Randersvej, KonditorBager og Salon Christoff samt hos Hinnerup Boghandel og FavrskovAvisen i Hadsten.