Fortsæt til indhold

Essenbæk Voksenkor besøger Voldum Kirke

Kultur og byliv
Arkiv

Onsdag den 17. april kl. 19.30 får Voldum Kirke besøg af Voldum-Rud Sognes "nabokor", nemlig Essenbæk Voksenkor, der er voksenkoret ved Virring, Essenbæk, Årslev og Hørning kirker.
Koret består af ca. 25 korister – sopraner, alter, tenorer og basser – og ledes af de fire kirkers organist Kirsten Pultz. Kirsten Pultz er en velkendt skikkelse i Voldum-Rud, både som organistvikar og som medlem af Familien Pultz, som sidste vinter gav en dejlig koncert, netop i Voldum Kirke.

Efter den kolde og snerige vinter kommer koret til Voldum med en varmende forårskoncert.
Temaet er det spirende forår med sol og varme, lys og glæde - en farverig forårsbuket med især kormusik, men Kirsten Pultz synger også nogle sange sammen med to af kormedlemmerne.

Der er selvfølgelig også fællessalmer på programmet – nogle af vores kendte og elskede påske- og forårssalmer.
Organist Jens Morsing oplyser, at koncerten ca. varer en time, og der er fri adgang. Alle er meget velkomne.