Ældre Sagen får travlt
Af programmet for Ældre Sagen i Hammel kan man uden videre udlede, at der bliver travlhed, hvis man skal benytte alle tilbuddene.
Normalt er det fredag og søndag eftermiddage, der er aktiviteter.
Og listen er lang. Blandt andet kommer forstanderen på Frijsenborg Efterskole, Jens Pedersen, og fortæller om sin tur her i efteråret til Peru og inkaernes rige.
Boel og Pedersen
På den musikalske front kan man bemærke sig blandt Swingbandet, som giver julekoncert, og lokale Axel Boel, der sammen med makkeren Frank Pedersen holder viseeftermiddag i januar. I februar er der også koncert med lokale Da Capo.
Besøgshund og it-besøgsven
To nyskabelser hos Ældre Sagen er dels it-besøgsven og dels besøgshunde.
Det første handler om, at dem, der kan noget med it og computere, skal hjælpe dem, der mangler en sådan.
Det andet er besøgshunde på plejehjem. Det arbejder Ældre Sagen på at få etableret i lokalområdet.