Kreativ dans i InSide
I uge 27 vil man i InSide i Hammel kunne møde de dansende børn og unge, der med kreativitet og hårdt arbejde vil skabe en koreografi sammen med professionelle dansere. Ugen slutter med fælles dansedag og opvisning i Silkeborg om fredagen.
Man kan allerede nu tilmelde sig og købe billetter på bibliotekerne i Favrskov.
Temaet for DANSEballaden 2013, som de op mod 875 børn og unge, fordelt på 35 kommuner landet over, skal fortolke gennem dansen, er i år "En anden verden". Og i tilblivelsen af forestillingens koreografi vil børnenes egne kreative idéer og tanker om temaet være i fokus. I sidste ende er det børnenes værk, der skal vises frem, ved hjælp af de mange danseværktøjer og den udveksling der sker i træningslokalet med den professionelle danser.
FAKTA
*Landsdækkende sommerferieaktivitet
*For børn og unge 9-14 år
*35 kommuner deltager
*70 koreografer og assistenter
*Tema 2013 "En anden verden"