Fortsæt til indhold

Orgel fylder 125 år: Det skal fejres

Kultur og byliv
gs

Lading Kirke er søndag 30. april kl. 15 ramme om koncert i anledning af orglets 125 års jubilæum.

Orglet er bygget til Lading Kirke af Frederik Nielsen i 1898, og ved koncerten spiller organist Niels Viggo Jensen værker af blandt andre Matthison-Hansen - musik, som klinger særligt godt på det jubilerende, historiske instrument. Ved koncerten medvirker tillige det særdeles velrenommerede kor Sct. Peders Koncertkor fra Randers under ledelse af Niels Viggo Jensen med et program, der blandt andet omfatter Lange-Müllers prægtige værk Tre Madonnasange, komponeret 1900, da Ladingorglet var helt nyt. Efter koncerten serveres kaffe og småkager, og der er gratis adgang.