Dopha i Pavillonen
Dopha gæster 21. april kl. 20 Pavillonen.
Dophas sommer 2022 bød på mange vilde oplevelser, herunder en debut på dette års Roskilde Festival, hvortil Soundvenue kvitterede hendes triumf af en optræden med 5stjerner og følgende udtalelse:
”Rendyrket poptriumf på Roskilde Festival: Dopha var i ekstraordinær topform.”
Her i foråret fortsætter triumfen, når Dopha og hendes band spiller hendes største hits fra debutalbummet, så som ’The Game’ og ’Happy For Me’, samt sange fra det kommende album. Publikum kan glæde sig til at opleve Dopha’s mix af rørende ballader fyldt medstorhed og legendemelodier, som man ikke kan lade være med at danse til, og Dopha og bandleverer et råt og rocket lydbillede, der går perfekt i spænd med hendes nærvær, energi og fantastiske vokal.