Levende lørdag fortsætter i Hinnerup
FavrskovPostens journalist stiller op til en snak om det at lave video
Sidste års succes har givet blod på tanden. Folk vil godt med på noget lørdag formiddag. Det kommer der en lille håndfuld tilbud ud af her i februar og marts. Alle på biblioteket i Hinnerup.
Næste gang er 1. februar, hvor FavrskovPostens journalist og fotograf Michael Wulff fortæller om det at lave video. Hvordan skruer man et indslag sammen? Hvordan klares den tekniske side? Michael vil vise eksempler til inspiration, hvis man selv har videodrømme i maven.
Fjorten dage efter står den på strikning og hækling. Anette Schirmer sørger til hygge deler ud af sine erfaringer.
Den historiske dimension er på plakaten 1. marts, hvor lokale Poul Aage Fogde fortæller om skæbner fra krigen i 1864.
De levende lørdage slutter med kvindebazar ved Dagmars Kilde 8. marts. Her er salgsboder, men også foredrag ved Joan Hougaard, der er leder af Reden, et værested for prostituerede.