Fortsæt til indhold

Søften Spejderne runder de tyve

Først under skolen, så på en græsmark og nu på Grønsletten

Kultur og byliv
Erling Baastrup

Den 1. oktober 2014 var det 20 år siden, at Søften Spejderne fik egen grund lidt uden for Søften, som i dag ikke hedder andet end Grønsletten.
I dag er Grønsletten en stor naturgrund, med spejderhytte og flot natur.

Da Søften Spejderne overtog grunden, var det en græsmark, men kort tid efter blev der holdt “store plantedag”, hvor grundens 4.000 buske og træer blev plantet på én dag af spejderne selv.

Senere kom blandt andet raftegård, sheltere og forhindringsbanen til. Der stod en skurvognen på grunden, der blev brugt til møder, indtil et spejderhus kunne bygges.

Indtil da havde Søften Spejderne haft til huse i kælderen under Præstemarkskolen, men fra 1. oktober 1994 blev flere og flere aktiviteter flyttet til Grønsletten, indtil spejderhuset og laden stod færdige i foråret 1998, og spejderne kunne flytte op fra kælderen og ud i naturen, på egen grund og i eget hus.
Det fortæller spejderne i en pressemeddelelse.