Fortsæt til indhold

Så gik det fremad med besøgende på Busbjerg

Publikum har været usikker på vejret, men alligevel fremgang.

Kultur og byliv
Erling Baastrup

Efter flere års nedgang i antal publikummer har Busbjerg med musicalen Atlantis nu vendt kurven så det atter så småt begynder at gå fremad. I år har der i alt været omkring 2400 inde for at se musicalen Atlantis mod sidste års resultat på kun 1856.
Næste år sættes den folkekære musical, Folk og Røvere i Kardemommeby op igen – efter 40 års pause - og det skal formentlig være med til at give publikumstallet endnu et løft. Til de sidste forestillinger lørdag og søndag kom der omkring de 3- 400 pr forestilling

Usikkert vejr

Vejret har været med busbjergspillerne under forestillingerne, men det har flere gange truet med regnvejr i timerne op til en forestilling, og det er jo netop i de timer folk beslutter sig til om de skal tage chancen eller ej.

Glade gæster

Busbjerg-spillenes opførelse af musicalen Atlantis har modtaget fantastiske anmeldelser fra folk der har været og set forestillingen. Der er skrevet anmeldelser på Facebook og bestyrelsen har modtaget mails med ord som: ”Fremragende”, ”fantastisk”, ”den bedste musical på Busbjerg” og ”bedre end originalen”.