Fortsæt til indhold

Busbjerg skal selv lave børn

Friluftsforestillingerne på Busbjerg har ofte en del børn med. De får nu hjælp

Kultur og byliv
Erling Baastrup

Et nyt initiativ er på vej i forbindelse med friluftsspillene på Busbjerg ved Ulstrup
”Busbjergs Børn er en teaterskole under Busbjergspillene for de 10-15-årige. Når vi har forestillinger på Busbjerg, har vi ofte børn med, og nu vil vi gerne være med til at udvikle vore egne talenter,” siger lederen af Busbjergs Børn Lisbeth Gaba, der selv har stået på scenen på Busbjerg i en årrække.

”Hvis man drømmer om at komme til at stå på en scene, har lyst til at arbejde med rytmer, dans, sang eller bare har lyst til at udfordre sig selv, er der god mulighed for at lære det hos Busbjergs Børn.
Der vil også blive arbejdet med at forbedrede børnene på at deltage i auditions. Vi vil selvfølgelig arbejde frem imod, at børnene kan være med i forestillingerne på Busbjerg. Der er dog ingen garanti for en plads, men chancerne er større.” Busbjergs Børn starter op til august.
Det fortæller Busbjerg-spillene i en pressemeddelelse.