Fortsæt til indhold

Dansk jazzlegende kommer til Pavillonen

Jesper Thilo har spillet jazz i mere end 60 år.

Kultur og byliv
sra

Jesper Thilo er de senere år blevet betegnet som en levende legende. Uanset, om man anser en legende for at være levende eller død, så fungerer han stadigvæk på det professionelle plan, når ikke lige coronakrisen forhindrer ham i det.

I 2021 fyldte han 80 år, og han har dermed haft både 50 og 60 års jubilæum på den danske jazzscene. Til efteråret kan han opleves i Pavillonen til en forhåbentligt swingende koncert 13. oktober.

Jesper Thilo startede som 15-årig i den københavnske jazzverden, som på det tidspunkt var i rivende udvikling. Der blev spillet jazz lige fra Louis Armstrong til Charlie Parker, og da den unge Jesper Thilo var lige begejstret for begge stilarter, var det muligt for ham at skabe sit musikalske motto: »Det er ikke, hvsad man spiller. Det er måden, man spiller det på.«

Sideløbende med en uddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium blev han anvendelig både indenfor klassisk, jazz og popmusik. At spille musik blev hans levebrød, og det er det stadig.

Forsalget er startet på pavillonen.dk.