Fortsæt til indhold

Kunsten at forske fås nu som spændende kunst

De seks kommuner omkring Aarhus danner Kulturring Østjylland

Kultur og byliv
Erling Baastrup

Et langt forløb, hvor børn i forskellige aldre har været med, løber ind i sin slutfase. Det drejer sig om Kulturring Østjylland med projektet ”Kunsten at forske”, hvor først børnehaverne sendte børn til blandt andet Hammel Neurocenter. Her hørte de om, hvordan hjernen fungerer. Derefter tegnede og malede de deres indtryk og sluttede med en stor fernisering. Det skete i oktober 2013.

Stafetten blev givet videre til folkeskolerne, hvor elever skulle lave lyrik inspireret af tegningerne, og elever i musikskolen lavede kompositioner.

Nu er tingene koblet sammen til et hele. Det kan man forvisse sig om ved at besøge den udstilling, som i Favrskov bliver vist i den første uge af december. Fernisering mandag 1. december kl. 16 i Galleri InSide.

Sidste etape bliver så en forestilling, hvor elementerne er omarbejdet til et teater- og musikstykke. Musikskoleelever medvirker sammen med to professionelle operasangere fra Den Jyske Opera. På teaterscenen er det kunstnergruppen Culturesheart, der kommer og hjælper til.

Forestillingen får premiere i Spektrum Odder 17. januar. Efter forestillingen udvælger eleverne et par scener, som går videre til 2017-projektet.
På nedenstående links kan blade gennem en del at den kreative proces.