Kom tæt på Blixens far, kaptajn Dinesen
Louisian Live med 1864-forfatter Tom Buk-Swienty
"Aldrig har så mange stiftet bekendtskab med Wilhelm Dinesen som i disse uger, hvor han optræder som historisk figur i Ole Bornedals tv-serie '1864'. Og aldrig har man kunnet lære kaptajn Dinesen så grundigt at kende i bogform som nu, hvor Tom Buk-Swienty udsender andet bind af sin biografi om ham, ”Kaptajn Dinesen – til døden os skiller”.
Sådan skrev pressen blandt andet og fulgte op mange anmelderstjerne og -hjerter, hele seks hjerter i Politiken.
På tirsdag den 25. november kl. 19.30 kan du så møde forfatteren selv, når Synne Rifbjerg taler med Tom Buk-Swienty i Louisiana Live.
De indre dæmoner
En fantastisk personhistorie om krig, kærlighed og en mørk hemmelighed, der måske forklarer, hvorfor Wilhelm Dinesen, denne vitale mand, der overlevede ubegribelige rædsler og nederlag i krige som Slaget ved Dybbøl og Tre-årskrigen endte med at bukke under for sine egne indre dæmoner.
Karen Blixens far træder frem i hele sin indtagende og komplicerede skikkelse i den anden del af Tom Buk-Swientys biografi om eventyreren med den splittede personlighed.
Mange spørgsmål trænger sig sikkert på, og
Udover at høre en fængende forfatter fortælle historie, så er publikum også velkommen til at stille spørgsmål.
Tilmelding til arrangementet anbefales. Louisiana Live med Tom Buk-Swienty er gratis, når du har indløst billet til museet.