Fortsæt til indhold

Ekstra penge til kulturen

På sit møde i går tirsdag besluttede fritids- og kulturudvalget at tage 390.000 kr. op af sækken

Kultur og byliv
Erling Baastrup

I fritids- og kulturudvalget har man bevilget 390.000 kroner ekstra til kulturen. Denne gang ikke til sporten.
For formand Anders Nørgaard er der to nøgleord bag bevillingerne: Påskønnelse og nytænkning.

Musik og kunst

Det var et enigt udvalg, der fordelte pengene således:

Til Kunstudvalget blev der 40.000 kroner fra udvalget.

Også Kulturelt Samvirke fik af posen. 60.000 kroner.
”De tager nye initiativer, og det vil vi gerne påskønne og se mere af,” siger formanden og understreger, at pengene ikke er øremærket på nogen måde.

Hinnerup Garden modtager ekstra 60.000 kroner. En del af begrundelsen er, at garden er god til at sætte Favrskov på landkortet. Båden inden- og udenlands.

På tværs af kulturen

Lokalarkiverne får 30.000 kroner. Det skyldes at Nielstrup Museum ikke er lukket endnu, så tilskuddet hertil fortsætter.

Endelig kommer det største beløb, som er på 200.000 kroner. Det er til ”fælles kulturinitiativer i nyt kultursamarbejde”.
”Jeg forventer helt nye tiltag,” siger Anders Nørgaard. Han understreger, at hvis det for eksempel ville være en musical, så kan man jo også søge penge andre steder fra.