Husk at bruge din stemmeret
Omkring 50 borgere var mødt op til EU-debat i Slotsbio i søndags
Søndag havde SF Nordsjælland inviteret til tværpolitisk vælgermøde før EP-parlamentsvalget den 25. maj i Cafe Slotsbio i Hillerød.
Knap 50 borgere var mødt frem og hørte Jeppe Kofoed (S), Margrete Auken (SF) og Sanni Aakjær-Olesen (V) debattere valgkampens vigtigste emner.
Debatten drejede sig især om miljøtrusler, alternativ energi og social dumping og EU's muligheder for at påvirke udviklingen på disse områder. Også udsigterne til fremgang for de nationalistiske protestpartier i store dele af Europa blev berørt.
Debattørerne var enige om, at det var vigtigt at benytte sin stemmeret d. 25. maj for at fremme kampen for bedre miljø og arbejdsforhold i Europa.
Hillerød får besøg af SFU's kandidat Teis Volstrup på Torvet på søndag d. 18. maj, og Margrete Auken kommer forbi Hillerød lørdag d. 24. maj. Mdt