Fortsæt til indhold

Plads til mere kunst i Skjoldelev

Zunino kommer tilbage for at hjælpe lokale i Skjoldelev med at lave kunst

Kultur og byliv
Erling Baastrup

Skjoldelevs kunstner fra ”Kunsten ud i Landsbyerne”, Carina Zunino, og hendes nye kunstmakker Lena Ignastam fra Malmø, kommer en tur til Skjoldelev Forsamlingshus 8. juni kl. 13 for at holde en kunstworkshop.
Skjoldelev vil gerne have lavet Hans Ravns Plads med bybrønden foran forsamlingshuset om til et mere spændende samlingspunkt med et kunstnerisk udtryk, hvor historien også er med.

”Kunstnerne var først i april forbi Skjoldelev, hvor de kiggede på pladsen og ikke mindst det nyrenoverede forsamlingshus. Carina var meget glad for at se sine kunstværker i god behold. Det er trods alt 5 år siden. De blev her inspireret og har efterfølgende fået historiske oplysninger af Kristian Sørensen, barnebarn af den gamle bysmed, der i sin tid skoede hestene ved brønden,” fortæller Jytte Bording Nielsen.

Carina ved afsløringen af hendes kunstværk for fem år siden.