Fortsæt til indhold

Skuffede arrangører efter Helmig-koncert

Kultur og byliv
Michael Wulff

Der kom ikke det forventede overskud i kassen efter Thomas Helmig-koncerten på Frijsenborg Slot grundlovsdag.
"Nej, nu skal det hele lige gøres op. Men vi havde håbet på flere tilskuere, end de 3.500 som vi talte," fortæller Frank Andreasen, som sammen med Per Bøving har været tovholdere og koncertansvarlige de sidste mange måneder.
"Vi ville gerne have haft 700-800 flere gæster, men selvom det var fridag grundlovsdag, så har mange sikkert skulle på arbejde fredag."
Se TV: Forberedelse til Helmig-koncerten
Thomas Helmigs popularitet fejler ikke noget, mener Frank Andreasen.
"Men han har lige haft en vinterturne i byerne rundt om Favrskov. Og han er nu i gang med sommerturneen, som også bringer ham til de mange festivaler. Nogen venter måske med at se ham til senere," siger den koncertansvarlige, som havde 180 hjælpere med til at afvikle koncerten.
Se TV: Helmig fyrede den af
"De mange mennesker har lagt rigtig mange kræfter i at få dette til at lykkes. Så derfor ærgrer det os, at vi ikke kan hive et overskud hjem, som det ser ud lige nu.”

Stille aften for førstehjælperne

Koncerten blev afviklet uden uheld.
Røde Kors-folkene fra Bjerringbro nåede at pakke sammen, før en enkelt kunde dukkede op med en forvredet ankel efter en tur i et hul i det bløde græs.