Hvor er Ronaldo og hesten?
En oplagt idé har sat udlånet op med 60 procent hos børnene. Voksne kan også have glæde af initiativet.
På biblioteket i Hinnerup er det blevet meget lettere at finde de rigtige bøger.
Ideén er oplagt. Man tager de fagbøger, der mest henvender sig til børn og deler dem ind efter emner. Indtil nu har de stået blandt de voksnes fagbøger.
Børnenes fagbøger er nu placeret meget centralt. I øvrigt med Playstation 4 som nabo.
Voksne må også godt
”Allerede fordi vi begyndte at samle dem, steg udlånene til børn med 60 %,” fortæller Jakob Tranberg fra biblioteket. Han er i øvrigt ophavsmand til idéen, og sammen med børnebibliotekar Merete Nikolajsen har han opbygget reolerne med børnefagbøger.
“Jeg vil anbefale forældre at lade deres børn vælge nogle børnefagbøger til ferien og så have nogle tidsrum, hvor børnenes Ipad lige skal have et hvil. Sidder de først med en børnefagbog, så fordyber de sig faktisk,” siger Jakob.
Han understreger, at voksne gerne må kigge i børnefagbøgerne, som mange gange er gode til at overskue emner.
Torsdag formiddag blev det nye tiltag officielt indviet, idet en flok SFO-er indtog stedet.
”Her er Ronaldo. Ham kender jeg,” lød det straks fra en af drengene, der stod ved hylden med mærkatet Fodbold. “Og her er hestebøgerne,” sagde en glad pige med egen hest.