Fortsæt til indhold

Nu er det jul igen - på Bakken

På tirsdag holder julemændene verdenskongres

Kultur og byliv
Af Mikael Østergaard

Så er julen lige om hjørnet – i hvert fald på Bakken, hvor der tirsdag og onsdag i denne uge vil være fuld skrue på julestemningen, når julemænd fra hele verden samles til Julemændenes Verdenskongres
Julemænd fra store dele af verden har i årenes løb deltaget i den populære kongres. Det er i år 57. gang, kongressen finder sted, og denne gang er der tilmeldt op imod 120 julemænd fra lande som USA, Hongkong, Canada, Japan, Tyskland, Norge, Sverige og Danmark.
Tirsdagen starter med, at julemændene får deres årlige saltvandsfodbad ved Bellevue Strand, og derefter er der VM i Julemandens Forhindringsbane på Bakken. Resten af eftermiddagen byder på parade og julesjov samt showet 'Jul-i-juli', der også inkluderer sildesmagning.
Onsdag er julemændene på Bakken hele dagen, hvor de konkurrerer i femkamp, går parade og laver julesjov, og til slut kåres Årets Æresjulemand.