Fortsæt til indhold

Per Larsen fortæller om sin egen kræft

Kultur og byliv
Arkiv

I forbindelse med Støt Brysterne, arrangeret af Kræftens Bekæmpelse i oktober måned kommer forhenværende chefpolitiinspektør ved Købenshavns Politi, Per Larsen og foretæller om sit eget kræftforløb i Sløjfen 16. oktober fra kl. 14.00 til 16.00. Han er Vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse, samt ambassadør for Stafet For Livet.
Per Larsen er Fighter og ved, hvad det vil sige at kæmpe. Han har fået fjernet en nyre og en binyre. Derudover har han haft hudkræft i ansigtet. “Jeg skal formentlig gå til jævnlige kontroller resten af livet. pt. er der en mindre rynke i panden m.h.t. den tilbageværende nyre, men lad os nu se, foreløbig er der ikke grund til panik,” fortæller Per Larsen.
Per har deltaget på mange forskellige stafetter rundt om i landet: “Jeg finder, at det er meget nødvendigt at sætte fokus på kræften, folk har svært ved at tale om kræften - mange flygter ligefrem - og det er ikke det, man har brug for som kræftpatient eller pårørende.”
“Ud over at kunne sende positive budskaber til andre, giver deltagelsen umådelig meget til mig selv personligt. Jeg finder det meget givende at tale med alle fra Fightere til alle de aktive deltagere, der uden at gemme sig støtter op omkring deres pårørende eller bekendte”, fortæller Per Larsen.
For Per Larsen er det vigtigt at være åben og positiv - og det vil han gerne bidrage med som ambassadør for Stafet For Livet: “Jeg mener, at det er vigtigt at signalere, at man kommer længst med en positiv indstilling kombineret med en opfordring til at fortsætte kampen, så længe der er det mindste håb om et positivt udfald”.