Vejerslev faldt for fynske Frank Fenriz
Den ene af de tre landsbyer, der er de næste til at få ”kunst i landsbyen”, er Vejerslev. Og processen er nu i gang
I Vejerslev var borgerne ikke så meget i tvivl, da der skulle vælges kunstner: Den fynske kunstner Frank Fenriz Jensen, som er billedhugger og arbejder i mange forskellige materialer.
Han har været på besøg for at snakke med kunst-gruppen.
Kommer hjem
Han kunne fortælle borgerne, at det at være i Vejerslev var lidt som at komme hjem for ham, idet en stor del af hans familie kommer fra området tæt omkring Vejerslev. Han har bl.a. en mor i Ulstrup og onkler og tanter i området der omkring.
Skulpturen skal opstilles i marts 2015 og vejer omkring 300 kg.
Fortid og nutid
Om sine tanker fortæller kunstneren bl.a.:
Min skulptur består af jern og fiberbeton, og udtrykket leder både hen imod noget, der er meget fortidigt og noget meget nærværende nutidigt.
Vejerslev fandtes også på dette sted for tusinde år siden, og derfor er det en del af elementerne i min skulptur, at den har et middelalderligt udtryk. Bl.a. ønsker jeg med hovedet at lave et udtryk, der ligner sandstensskulpturerne fra middelalderen. Samtidig vil jeg gerne bruge jernets muligheder, for at lave en skulptur der er enkel og elegant, - men viser en kompleks historie.
Nu ro på
Hovedet skal personificere landsbyen gennem tiderne, - i evig forandring, og dog stadig med en evig kerne.
Benet, der har en forlænget ”ridderfod”, stiger beslutsomt og dramatisk op af grunden (”fortiden vælter op af jorden”), men balanceres af hånden på den anden side, der hviler roligt på plovskæret (”jorden har været under plov i tusind år”), - og udtrykker måske også noget særligt jysk: ”- nu lige lidt ro på igen”.
Bådflygtninge?
På indersiden indgår der to små billedfortællinger i skulpturen.
Den første er med en mølle, da der har været sådan en i Vejerslev, og det både er vigtigt historisk, men også fordi møllen tit er vist som et symbol på lykkens omskifteligheder med opstigninger og nedstyrtninger.
Det er også en fortælling om lykkens omskifteligheder i et nutidigt velfærdssamfund, der (ikke mere) sætter sine gamle ud på isen.
Og (forhåbentlig ikke igen) sender sine overflødige unge ud i ”Ledingsfærd” for at finde guld, og Amerika. Eller dø i synkefærdige vikingeskibe, men bruger sit overskud på at beskytte og inkludere sine borgere.
Munkene og de kønne piger
Det andet billede er en fortælling over historien om, hvorfor det blev nødvendigt at flytte klosteret, nemlig på grund af de søde og kønne piger i landsbyen.
Hoveder skal ligne sandstensskulpturerne fra middelalderen.
Frank Fenriz