Fortsæt til indhold

Kunst på Godset i weekenden

Der bliver 29 udstillere ved dette års store kunstudstilling på Kollerup Gods.

Kultur og byliv
Erling Baastrup

Årets udstilling: ”Kunst på Godset” løber af stabelen i weekenden 30. og 31. august på Kollerup Gods i Hadsten. Begge dagene i tidsrummet 10-17.
Næsten alle kategorier indenfor kunst er repræsenteret, og der er både helt nye kunstnere og gengangere. Alle har været gennem censureringen.

Landsbykunstnerne er med

Som noget nyt har Kunstudvalget inviteret gæsteudstillere. Det er de tre kunstnere, der er valgt til dette års ”Kunsten ud i Landsbyerne” i Farre, Vejerslev og Røgen. De tre er: Frank Fenriz Jensen fra Kværndrup, Tine Hecht Pedersen fra Kgs. Lyngby og Frode Steinicke fra Røgen.

Desuden udstiller billedkunstneren Else Oltmann fra Højbjerg. I alt er 29 navne repræsenteret ved dette års udstilling.

Der åbnes med fernisering lørdag kl. 10. Her vil man kunne høre sprudlende gospelsang med Hinnerup Gospelkor.