Stochholm fejrer 70 år
En alsidig kunstner med udgangspunkt i Hinnerup får nu sin egen udstillingen i Uhresalen
”What`s up doc. – 70 år-70 billeder” er en udstilling af billedkunstneren Allan Stochholm, der fylder 70 år i september. Udstillingen omfatter 70 malerier og tegninger og illustrationer, hvoraf de fleste er nye værker der ikke før har været vist i Favrskov.
Udstillingens titel referer til en af Allan Stochholms ”antihelte” - den anarkistiske og ustyrlige Snurre Snup, som altid stiller det kloge spørgsmål : ”What`s up doc” ?
Allan Stochholm har siden 70-erne arbejdet som professionel tegner og maler samtidig med et undervisnings job på Peter Sabroe Seminariet i pædagogik og billedkunst.
Han er lokalt forankret i Hinnerup og været med til at udvikle og holde liv i det lokale kunstliv i mange år, bl.a. den årlige Påskeudstilling i Uhresalen med kunstnergruppen Primus. Han har sammen med Hanne Stochholm lavet udsmykninger på Haldum Hinnerup skole og Rønbækskolen og senest med Line Frøslev og 8 unge lavet udsmykningen af den nye multihal i Hinnerup. For Åbyhøj Boligforening 2 udsmykninger/skulpturer.
Udstillingen er støttet af Favrskov Kunstudvalg og vises i Hinnerup Bibliotek & Kulturhus i Uhresalen fra 6/9 til 18/10. Der er fernisering lørdag 6. september kl. 14- 17, hvor alle er velkommen.