Fortsæt til indhold

Krigen i 1864 genoplives på Facebook

Frederiksborg Slots Facebookside viser billeder, som følger krigen i 1864

Kultur og byliv
Arkiv

I år er det 150 år siden, at den katastrofale krig i 1864 fandt sted. Krigen markeres på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot med en stor særudstilling, som åbner til marts.
Men allerede nu kan man på museets Facebookside følge krigens gang fra krigserklæringen i januar til slaget ved Als, der effektivt afsluttede krigen og den efterfølgende våbenstilstand.

Den 31. januar 1864 meddelte Preussen og Østrig den danske hærs overkommando i Slesvig, at man agtede at besætte hertugdømmet, og krigen var en realitet. Godt et halvt år senere havde Danmark tabt krigen, mistet 2/5 af befolkningen og 1/3 af helstatens areal.

Krigen havde store konsekvenser for befolkningen i Slesvig, for Danmark som land og ikke mindst for den nationale identitet.

Edouard Suenson malet af Otto Bache 1882.